 |
Jeg
er en ung pige fra Haslev på midtsjælland, som
for et par år siden startede cattery sammen med min familie.
Vi er meget glade for dyr og har altid haft perserkatte i familien. Min fascination
af chinchillaperseren har jeg haft, siden jeg var 12 år, og jeg vidste
allerede dengang, at denne smukke perservariant, måtte jeg en dag eje.
Idag består vores sølvkattebestand af 5 hunkatte og 1 hankat. Med
disse katte har vi mulighed for at lave killinger i følgende farver: Golden,
silvershaded og chinchilla.
Vores katte er ikke kun avls- og udstillingsdyr, men frem for alt er de kæledyr,
som lever sammen med os og vores 2 hunde. Hundene og kattene kommer utroligt
godt ud af det med hinanden. Vi gør meget ud af at socialisere vores killinger.
Det er et af vores mål at give nogle velfungerende og kælne killinger
videre. Så dem, der køber vores killinger, får lige så stor
glæde af dem, som vi selv har haft.
Alle vores katte bliver udstillet, undtaget i de perioder, hvor de har killinger
eller ikke er i pels. Kattene har været vant til udstilling, siden de var
små og er helt upåvirket af både køreturen og selve
udstillingen.
Hvis der er noget, du vil spørge os om, eller vil du vide, hvad vi forventer
af killinger i den kommende tid, er du velkommen til at ringe eller sende en e-mail.
|
|